Kirkegården
Ugerløse Kirkegård
Velkommen til Ugerløse Kirkegård
Ugerløse Kirkegård er en del af sognets fælles liv og tradition. Her bliver vi mindet om dem, der er gået forud, og det er et sted, hvor man kan komme og besøge, mindes og finde ro.
Kirkegården rummer forskellige former for gravsteder, og vi lægger vægt på, at stedet fremstår velplejet, værdigt og imødekommende for alle. Her er plads til både det personlige afsked og det stille nærvær.
Desuden er Ugerløse Kirke og kirkegård en del af Grøn Kirke, som er et økumenisk netværk af kirker, kirkegårde, kirkelige organisationer og skoler med kristent værdigrundlag, som spreder sig over hele Danmark. Formålet er at...
1) Fastholde og fremme et grønt engagement og ændret adfærd i en mere klimaansvarlig og bæredygtig retning blandt kirker, kirkegårde, kirkelige organisationer og skoler med kristent værdigrundlag.
2) Bidrage til viden om og fokus på handlemuligheder i relation til de globale klimaforandringer og miljøudfordringer – særligt i forhold til teologiske refleksioner og perspektiver
3) Være en relevant grøn aktør, der er synlig i såvel kirkelige som ikke-kirkelige, grønne netværk, og bidrage med perspektiver på problemstillinger angående klima og miljø i kirkerne.
På Ugerløse Kirkegård bliver der også arbejdet med "Vild Med Vilje". Det er på kirkens nordside, hvor biodiversiteten står i fuld flor op mod kirken.
Her på siden kan du finde den relevante information til dig som kirkegårdsbruger, eller måske har et ønske om at erhverve dig i et gravsted.
Har du spørgsmål om gravstedstyper, pasning, eller andet vedrørende kirkegården, er du meget velkommen til at kontakte graveren.
Han står altid klar til hjælp, alt fra blomstertyper til hvordan jordbegravelsen kommer til at at forgå og gravstedsbreve.